Kontrakt med Karl Marx: Boligen er i hus

Efter endnu en uge i det tyske er der nu endelig ved at være styr på de praktiske basic needs. Først og fremmest, har jeg langt om længe fundet en bolig! Efter en uges ganske anstrengende boligjagt, med en milliard sendte mails, kun ganske få svar og en række "castings" i forskellige bofællesskaber, fik jeg endelig tirsdag aften besked om, at jeg meget gerne må flytte ind hos Julia, Arne og Ole på selveste Karl-Marx-Allee. Det er et såkaldt WG - Wohngemeinschaft (altså bofællesskab), som er vældig populære hernede. Mine tre kommende tyske medbeboere er alle studerende - Julia studerer psykologi, Arne biologi, og Ole kan jeg ikke helt huske hvad laver. Men det lyder til, at han kender en masse undergrunds musik-happenings (som fx ”Reclaim-the-Sparkasse”, hvor der arrangeres fest i en Berliner Sparkasse-bank), så det skal jeg nok komme til at nyde godt af. Bortset fra den lidt udmattende del af boligsøgningen, var det en god måde for alvor at få afprøvet det tyske og også en fin måde at lære lidt af de forskellige bydele at kende. Jeg skal bo i Friedrichshain, som er et rigtig fint område med masser af skæve berliner-caféer, parker, og østtysk-stimmung. Jeg kan først flytte ind i starten af oktober, men glæder mig RIGTIG meget til endelig at få en fast base. Og så bliver det uden tvivl vældig godt for mit tyske, at bo sammen med tre ægte modersprogs-tyskere.

Apropos sproget, så er tysk-kurset nu også for alvor kommet i gang. På mit hold er vi ca. 10, hvilket er rart, da man så kan få snakket en masse. Og trods en del englændere, australiere og amerikanere bliver der selv i pauserne snakket tysk – und das ist ja Klasse! For nogle dage siden tog jeg med Pierre fra Belgien og Tanya fra Rusland i Freiluftskino for at se The Wrestler – med synkroniseret lyd, naturligvis.. Schön! I den forbindelse erfarede vi også, hvordan man i tyskland ikke bliver kendis for sit skuespil, men derimod for sin stemme, idet den dybe, dramatiske trailer-stemme i tyske biografer reklamer: ”Mit der wunderbare Stimme von...”. Marie var også med og fik sin første Wurst med en ordentlig skefuld kartoffelsalat direkte fra spanden. Helt godt var det ikke, men jeg ser nu stadig frem til en Curry-wurst en af dagene.

Søndag var den store dag, Krisine, Marie og jeg i mangt en U-Bahn-vente-situation havde set frem til: Det var nemlig store-cykel-købe-dag. Afsted drog vi til det store ugentlige marked Mauerparkmarkt, hvor man efter sigende skulle kunne købe billige, brugte cykler. Og minsandten om ikke vi alle tre allerede efter 10 minutter og lidt prutten-om-prisen var de stolte ejere af tre mere eller mindre medtagne, men billige cykler. Jeg er som født på ny, og alt virker pludselig meget mere overskueligt. Bemærk de tykke dæk på mit gyldne lyn, som forhåbentlig kan gøre kørslen på de sporvognsskinne- og brostensbelagte gader og stræder en lidt sikrere færden:

På markedet kan ALT, hvad hjertet kunne finde på at begære, findes - her fx et bord med nydeligt ordnede tandlæge-redskaber:

Vi har desuden fundet en yndlings-café (hvor jeg lige nu sidder og skriver fra, med en kop øko-kaffe i hånden) i vores som før-nævnte ellers baby-befængte område: Kohlen Quelle på Kopenhagener Straße. Den ligger lige ved en hyggelig togskinne-gangbro, i et område med mange fine gamle huse og fin graffiti.